Generalforsamling med udfordringer

Generalforsamling med udfordringer

Office 365 Brugergruppen i Danmark afholde generalforsamling online den 25. marts for at være sikker på at få afviklet den i år.

I 2020 blev vi nemlig ved med at skubbe generalforsamlingen foran os indtil det til sidst slet ikke gav mening af afholde den, hvorfor det var ekstra vigtigt at få den afholdt i år.

Bestyrelsen er glade for den opbakning, som de 12 tilstedeværende medlemmer gav til både beretning, regnskabstal, budget og planerne for fremtiden.

Du kan læse det fulde referat her: 

Referat Generalforsamling 2021

 

Ny suppleant i bestyrelsen

Helt kort kan det dog nævnes at bestyrelsen fortsætter uændret og byder velkommen til Christina Arleth fra Imerco som suppleant på den plads, der har været vakant siden efteråret 2019.

På revisorsiden bød Bo Overgaard-Høifeldt fra Globeteam sig til som revisor, mens Christian Skovgaard fra Performance Metrics fortsætter som suppleant.

Beretning og aktiviteter

Bestyrelsens beretning omhandlede næsten to år, hvor det første lille års tid fra juni 2019 til 11. marts 2020 bød på flere gode arrangementer - ikke mindst vores første 2-dages event i Korsør, der har fået rigtigt gode tilbagemeldinger.

2020 har til gengæld været udfordrende, og det er stadig en opgave for bestyrelsen at skabe vedkommende indhold i en tid, hvor så meget vidensdeling i forvejen er rykket online. Formatet med fælles frokostpause og faglig sparring vil dog helt sikkert blive gentaget i den nærmeste fremtid.

Aktivitetsplanen byder derfor heller ikke på så mange fastsatte arrangementer - vi håber stadig at kunne vende tilbage til Korsør den 6.-7. oktober for at gentage 2-dages arrangementet fra 2020, og så forsøger bestyrelsen at være klar til at handle hurtigt, når der åbnes mere op for mulighederne for at samles og møde fysisk op.

Økonomi og budget

2020 har jo naturligvis givet foreningen mulighed for at styrke egenkapitalen og bygge en god likviditet op. Kontingenterne er tiltænkt forplejning, oplægsholdere mv. til vores arrangementer, og da det jo ikke har været muligt at afvikle konferencer siden marts 2020, har vi sparet på disse udgifter.

Bestyrelsen foreslog alligevel at fastholde kontingentet, da det er tydeligt at det nuværende kontingent er passende når vi er i normal drift med 3-4 store events i løbet af et år. 
Det er derfor tanken, at vi til de kommende arrangementer kan indtænke flere eksterne oplægsholdere og give medlemmerne en endnu bedre oplevelse, når vi kan samles igen.

Dette forslag fik fuld opbakning fra deltagerne i generalforsamlingen.